|
Her vil man kunne finde lidt historier om nogle af de heste jeg har trænet. Jeg vil ikke fortælle om dem alle, men vil gerne fortælle om de lidt mere specielle heste som har krævet en anden opmærksomhed og tilgang til træningen.
Lady, frederiksborg, 7 år.
Ladys ejer ville gerne have trænet Lady lidt, da hun havde stået stille en tid. Desuden var der lidt problem med galoppen hvor hun kunne have en tendens til at bukke. Udover det var hun ikke god til at få løftet ben.
Lady var rigtig flink at arbejde med fra jorden og hun var og ret flink i ridningen. Dog gik hun meget langsomt og skridtede ikke ordentligt igennem. Hun var stiv som et bræt. Efterhånden som hun slappede af og begyndte at bruge ryggen mere tog hun større skridt og fik et mere jævnt tempo. De første gange jeg galoperede var der intet. Lige pludselig en dag lavede hun lidt badutspring da vi skulle galopere. Hun trak hovedet helt ned, hoppede på stive ben, mens hun sænkede farten indtil hun stod stille. Efter kort tid holdt hun dog op med det igen og træningen gik fint frem. Efter yderligere tre uger begyndte hun på det igen og jeg fik en mistanke til at det kom sammen med hendes brunstperioder. Efter lidt research på nettet, fik jeg en ide om at hun måske trak luft op i skeden, hvilket kunne give ubehag og smerter. Jeg snakkede med ejer som kunne bekræfte at der var konstateret at hun trak luft op. Men dyrlægen havde ikke snakket om at det kunne have nogen effekt på ridningen.
Röskva, islænder, 5 år.
Röskva kom hertil sammen med en anden islænder jeg skulle gøre ryttervant. Den allerførste aften ville jeg række en godbid til dem inde i boksen. Men Röskva turde ikke tage den. Så allerede her fandt jeg ud af at hun var lidt sky. På folden ville hun gerne komme, men kom ikke helt tæt på i første omgang. En af de første dage klappede jeg hende let på skulderen og hun fløj tilbage som om jeg havde givet hende tæv. Jeg startede med at longere i grimen og det gik rigtig fint. Hun gik pænt ud på volten som om hun aldrig havde gjort andet. Da hun var meget hovedsky undlod jeg i første omgang at tage trense på og indtrænede istedet stemmekommandoer til start-stop-bak. Hun var rigtig hurtigt til at finde ud af hvad hun skulle. Hun var ikke vild med sadlen, men det lod sig gøre at få den på. Efter et stykke tid fik jeg med lidt overtalelse trensen på. Hun var ikke vild med det og det var noget med at arbejde hurtigt men sikkert så man ikke skulle pille hende for meget i hovedet hvilket hun slet ikke brød sig om. Da jeg skulle på ryggen gik hun imidlertidigt i panik og det skulle hunslet ikke nyde noget af. Så i en lang periode måtte Fru Jensen (dummyrytter) kravle op. Dette kunne hun til nøds acceptere, men hun var ikke vild med det. Da den anden pony blev hentet igen kom der dog lidt mere gang i træningen. Allerede et par dage efter lykkedes det mig at komme helt op på ryggen af Röskva. Hun var lidt skeptisk, men hun lod mig sidde og vi gik lidt frem og stoppede så. Efterhånden lykkedes det mig at komme op hver gang fra en skammel. Hun var dog stadig ikke vild med hvis jeg ville op fra jorden. Her endte jeg med at bruge godbidder. Hun blev parkeret og når jeg fik en fod i bøjlen fik hun en godbid. Imens hun gumlede kunne jeg så svinge mig i sadlen. Hun var rigtig flink og god at arbejde med. Og efterhånden kunne jeg røre hende over det hele. Hun kunne også rides på tur, både alene og med andre heste. Og som det helt store kunne jeg meget forsigtigt klappe hende meget let på halsen.
Röskva var et godt eksempel på at nogle heste behøver mere tid end andre. Men hvis de så også får den tid og får lov til at finde indre ro, vil man kunne træne hvad som helst.
| 
