|
Om os.
Vi er en familie på fire, der bor på et lille landbrug ved Hadsund. Her har vi kat, marsvin, fisk og selvfølgelig et par heste.
Vibeke:
Heste-interessen er primært min. Jeg er født i 1982 og opvokset i St. Brøndum som ligger ved Skørping nær Rold Skov og Rebild Bakker. Da jeg var 6-7 år købte jeg mit første hesteblad og så var jeg bidt af hestene. Dog kan jeg huske da vi boede i Beder ved Århus at der stod et par heste tæt ved som jeg var meget fascineret af.
Da jeg var 11-12 år startede jeg med at ride en pony som var opstaldet hos en pige som selskabshest. Hun hjalp mig med at lære at ride og det var rigtig hyggeligt. Senere kom jeg til at ride på et par ponyer som en ældre mand i byen havde. Jeg startede til ridning i St. Brøndum rideklub og havde nogle rigtig gode år med stævner o.a. arrangementer. Da jeg var omkring de 13 år fik jeg lov til at hjælpe til i en stald hvor en dame havde lidt avl. Det var meget lærerigt og selvom vi ikke red, var det rigtig hyggeligt at gå og nusse om hestene.
Da jeg fik børn havde jeg ridemæssigt en pause. Interessen falmede dog ikke og i 2001 fik jeg min første pony, Marengo. Han var stadig et føl, så jeg måtte tålmodigt vente. I mellemtiden red jeg på nogle heste hos en ældre mand der boede i Skelund som vi boede i på daværende tidspunkt. Et par år senere kom jeg til at arbejde på Møgelholt Stutteri hvor jeg hjalp til med den daglige pasning af hestene. Der lærte jeg rigtig meget og de hjalp mig i gang med tilridningen af Marengo.
Jeg stoppede med at arbejde på stutteriet for at starte uddannelse som IT-supporter. Jeg hyggede lidt med Marengo og red lidt på ham. Desværre fik jeg ikke gjort det store ud af træningen med ham og kemien var der ikke rigtig. Så han blev solgt i 06. I dag ejes han af en sød pige der rider stævner på ham.
I stedet for Marengo havde vi så Lucky og en hoppe der hed Lady. Lady måtte jeg dog aflive i sensommeren 07, da hun var kronisk halt. Her lånte jeg en anden hoppe, Elvira, som erstatning for Lady. Elvira var ikke tilredet til trods for at hun var 5 år. Men det gik rigtig nemt og smertefrit og jeg blev rigtig glad for hende. Dog var der nogle ting der gjorde at jeg ikke ville give den pris som ejer forlangte og hun blev hentet igen. Inden hun blev hentet købte jeg så Cæsar. Han var en fin bette uldtot og lignede en bamse da jeg købte ham. Men jeg håbede at der ville gemme sig en svane inde bag pelsen. Og indtil videre har han da også udviklet sig rigtig meget til den positive side. Dog tror jeg ikke han bliver så høj som jeg håbede, men det må tiden vise.
I efteråret 08 fik jeg en aftale med min smed om at jeg skulle gøre nogle af hans heste/ponyer ryttervante. Dette har været meget spændende og har givet mig flere forskellige typer af ponyer i ridning. Jeg har også trænet og tilredet andres heste mens jeg ventede på at Cæsar kunne komme i gang. Det har givet spændende udfordringer. Jeg er dog stoppet med at tage heste i ridning, da tiden er lidt knap.
I det daglige arbejder jeg som IT-supporter i Randers Kommune, hvilket jeg er rigtig glad for.

Mike:
Mike er født i 1975 i Silkeborg. Hans store interesse er at spille på keyboard og rode med pcer. Han har haft mange forskellige keyboards. PT spiller han over PCen via nogle særlige programmer.
Når han ikke er ved keyboardet kan man nok finde ham i værkstedet eller ved pcen.
Mike har pt. to virksomheder. Mikes Auto og Hadsund Computer Service.
Camilla:
Camilla er født i 1999. Hun interesserer sig også for heste og dyr. Camilla er primært Luckys rytter. Hun har haft Lucky med til et lidt stævner. Udover ridning er Camilla rigtig god til at tegne. Hun tegner rigtig meget og tegner ofte alfer, feer og heste. Desuden roder hun lidt med at lave små animationer på pcen når det lige falder hende ind.
Casper:
Casper er født i 2001. Han elsker at være ude og har altid været god til at finde insekter når han har været på tur.
Casper cykler meget når han er hjemme fra skole. En sjælden gang vil han gerne ride, men ellers interesserer det ham ikke. Casper kan også finde på at spille lidt på keyboardet og han er allerede rigtig god til det.
|